Klokken 0730 blev vi afhentet for at køre til Kanchanaburi Provinsen. På vejen stopper vi ved et tissested, hvor der er en forretning og fremvisning af et privat hus
Bananplante med små bananer
Disse små "templer" hedder "Åndehuse" - her kan man få forbindelse til ånderne i ens afdøde familie
Vi kender ikke denne frugt men sjov ser den ud
Papaya - lækkert...............
Inde fra det private hus - her sover man. De må være rige, for alle de andre steder jeg har set, sover man på gulvet på måtter
her har vi hanen, der galede hele tiden
Længere fremme på turen kom vi til det flydende marked
mere flydende marked
Dorothy & George på broen oven over markedet
Så var det et potteri vi besøgte. Her triller de potterne ud af ovnen, og en af arbejderne slår på dem, for at høre om de er knækkede.
Derefter går de i den rigtige stabel - enten gode eller dårlige
Så skal de pyntes og males
Nydeligt
Børnene er der også sammen med forældrene
bliver de trætte, kan de sove her
her har vi madvognen
Dette er ved indgangen til Khao Bin Grotten - disse makakaber er vældig frække
der har vi en til ude på ballade
Indgangen til grotten
de sorte klatter til højre på væggen er flagermus
smukt formede stalakitter
en kæmpe liggende Buddha
Der var mange af disse små buddhaer alle på stribe
Den siddende buddha blev tilbedt af de lokale
Eyvind ser ikke spor træt ud. Hvad mon han lurer på ??
Frokost - igen et fint og godt thai/kinesisk måltid
Dette er nedgangen til tigrene i templet. Jeg vil vove den påstand, at alle tigrene er bedøvede. Læg mærke til de næste billeder, hvoraf flere er samme tiger, og de har ikke rørt så meget som et knurhår.
Templet hedder Wat Pa Luangta Bua Yannasampanno og det ligger i Saiyok District, Kanchanaburi
Denne tiger var den eneste med lidt liv i - den måtte vi sandelig heller ikke komme i nærheden af
Munken som Animal Planet har med i reklamen for templet og tiger bevaringen. Hans navn er Abbot-Pra Acharn Phoosit
Ovenover små vildsvinebørn, der endnu har striber.
Til venstre - Inga og munken - jeg var nær blevet smidt ud fra stedet, fordi thaierne ikke kunne tale engelsk. Jeg ville have lov til at blive fotograferet med munken, og jeg tror nok jeg rørte ved ham (det er tabu) så flere greb efter mig og ville smide mig ud. Jeg fik dog Abboten til at forstå, hvad jeg ville, og det var ok - billedet viser resultatet.
Her er svinemor
På floden Kwai Noi (lille Kwai)
Landskab ved River Kwai Noi
Vi boede på et flydende hotel uden strøm. Der blev udleveret flagermuslygter ved mørkets frembrud.
Selvfølgelig var der toilet, men udskyldningen foregik ved at man fyldte vandfadet og hældte i.
Her er så hotellet set oppe fra hvor vi boede og ned til den anden ende
Hyggeligt
Jeg tror Gauer nyder livet på floden
Restauranten om bord
mere hotel
Mon folket stammer oprindeligt fra Burma eller Myanmar, som det hedder i dag. De har vældige dansetraditioner. Vi så udøvelsen af dette på flodhotellet
Selv børnene danser med
Her har vi Eyvinds favorit. Hun så godt ud, og hun dansede enormt godt.
Til højre en teenager der danser
Her er nogle af de mindste (yngste) dansere
De her er derimod ikke unge mere. Dorothy & George
De her er heller ikke årsunger - Eyvind & Inga
Jungle baren på flodhotellet
Vi var på vandring næste morgen. Op ad skrænten til MON folkets landsby. Her er Dorothy i skolen
De her tre børn var de eneste elever denne dag.
Man kunne også ride på elefanter
Igen et af åndehusene
Til dem der tror ananas vokser på træer - dette er en ung ananas,
og det er bestemt ikke et træ
Et otte års teaktræ. Det tager hundreder af år før det kan bruges
til byggeri
Her er en gammel Mon, som sidder og gynger, mens den anden taler med ham
Resten af boligen, som var gravet ud af bjerget
Disse pinde er sat op som støtte til udhænget af bjerget. Når man gør det, får man selv støtte i livet, tror Mon folket
Her bliver der holdt fester af unge mennesker. Det hænder de falder i sumpen
Der er skam også en boldbane med et mål. Dog græsser køerne også på området. Hvad man gør ved komøget er uvist.
Mon folket har skam også deres eget tempel
Ikke stort men vældig imponerende
Smukt indeni
Mon bedstemor med sit barnebarn
Her har vi dagens højdepunkt - en munk i det sædvanlige antræk og en riskost i den ene hånd. I den anden en cigaret og en pink mobiltelefon.
Hvis nogen skulle mene det ikke passer sig for en munk at ryge og bruge mobil, kan han altid bede om forladelse her
Er de ikke nuttede ??
Frokost i Pakseng efter at have forladt flodhotellet og Mon folket
Så købes der billetter til "Dødens Jernbane"
En buddhistisk nonne uden et hår på hovedet
Så kører det for os
Udsigt fra toget
En planteskole
Og et trinbræt
Her ses den gamle træbro og den farlige kurve på banen. Den kørte vi over.
Dette er taget kort efter vi havde passeret træbroen.
De herrer i toget
Og den dame i toget
Dette er den rigtige bro over floden Kwai
Julestjerner
Indgangen til kirkegården, hvor krigsfangerne, der byggede jernbanen, ligger begravet
Og her er så et udsnit af gravene