Kenya Mombasa Februar 1996
Lørdag 24. februar 1996
Flyttedag igen. Denne gang tilbage til Kenya og videre til Mombasa. Jeg blev afhentet i lufthavnen og kørt til mit hotel på sydkysten. Man skal med en færge over, og det kan være lidt problematisk. Det gik dog nemt denne gang.

Søndag 25. februar 1996
Jeg vågnede kl.0500. Det var varmt. Jeg stod op og tændte for aircondition anlægget. Jeg ringede til John og Cosma, men John var ikke hjemme fra jobbet endnu. John ville bestille bord på Tamarind Restaurant i Mombasa. Den er berømt for sine retter med alt godt fra havet. Det blev aftalt til tirsdag.

Meget imponerende hotel - Southern Palms

Hotel haven

Og sikken en seng - man skulle næsten have en stige for at komme derop

Aftenunderholdning

Charmerende fyr - inviterede mig i byen - jeg sagde nej tak

Søde var de
Mandag 26. februar 1996
Jeg stod op kl.0700. Tjeneren ved morgenmaden er en ældre herre ved navn Elias. Efter dette prægtige morgenbord gik jeg til swimmingpoolen. Efter en sandwich til frokost var der en besked til mig. Jeg bad om et tlf nr, så jeg kunne ringe tilbage. Det var John med bekræftelse på reservationen men i stedet for tirsdag skulle det være i dag mandag. Han sagde jeg skulle overnatte hos dem, da færgen ikke sejlede så sent, at de kunne nå tilbage samme aften.  Det var ok med mig. Vi havde en hyggelig middag på Tamarind. Hvor er det dejligt mad, de serverer. Det kan varmt anbefales. Efter at være kommet hjem til Cosma og John sad Cosma og jeg og bællede lige til kl.0300. John gik i seng (han drikker slet ikke og har aldrig gjort det).

John og Cosma

Cosma og Inga
Tirsdag 27. februar 1996
Jeg vågnede 0630 og stod op. Huset var helt dødt. Jeg gik efter køkkenet, men kunne ikke finde nogen teposer, så det måtte vente til hushjælpen kom. Så gik jeg ud til hundene. De blev enormt glade for at se mig. Den ene fulgte mig i hælene hele formiddagen. Jeg slappede af hele dagen lige indtil John ringede, for at sige vi skulle besøge Captain Corck, som var chef for ASA i Mombasa. Jeg lærte ham lidt om SAS's produkter, og han blev vældig glad for det. Så gik turen tilbage til mit hotel. Hotellets poolboy var meget urolig for mig. Han troede, at jeg var blevet syg, da han ikke havde set mig hverken denne dag eller den forrige. Jeg lovede, jeg ville være ved poolen næste dag, så han kunne roligt tage madras og håndklæde frem til mig.

Johns nye hus - her haven

Og et lille kig til huset

En af hans hunde - Speedy

Nummer to - Snoopy

Og den tredie - Molly
Onsdag 28.februar 1996
Denne dag er ren afslapning. Tre timer ved poolen og derefter lunch i Snackbaren. Jeg fik også en god middagslur.

Torsdag 29.februar 1996
Det lakker mod enden. Dette er sidste dag, og jeg skal pakke. Jeg har varskoet receptionen, at der kommer gæster til mig. John og Cosma ankom mens jeg spiste en sandwich i snackbaren. Vi kørte så til en beach bar der hedder Forty Thieves. Vi svømmede i det Indiske ocean, og havde det i det hele taget godt. Ved 1700 tiden kørte de mig tilbage til hotellet - Sourthern Palms - og vi tog afsked for denne gang.

Dette er søn og far - de underholdt mens vi ventede på aftensmaden

John på beach bar

Cosma i bikini

Selv kameler - eller rettere sagt dromedarer findes på stranden